Kultur i Grækenland

Tzatziki er en forfriskende græsk sauce, der traditionelt laves af yoghurt, revet agurk, hvidløg, olivenolie og et strejf citronsaft eller eddike. Derudover kan den krydres med dild eller mynte.

Tzatziki serveres traditionelt som forret med brød, men fungerer også som en alsidig tilbehør. Det passer for eksempel perfekt til grillet kød som souvlaki eller gyros. Desuden kan det bruges som dip til grøntsager eller som smagsgiver i pitawraps. Den cremede konsistens og den kølige, let syrlige smag gør tzatziki til en favorit i det mediterrane køkken.

Souvlaki er en populær græsk ret bestående af små stykker kød, som sættes på spyd og grilles. Souvlaki marineres i en blanding af olivenolie, citronsaft og krydderier. Typisk anvendes svinekød, men kylling eller lam kan også bruges.

Souvlaki serveres ofte med pitabrød, frisk grønt, tzatziki og pomfritter, hvilket gør det til en velsmagende og populær streetfood.

Dolmadakia, ofte blot kendt som dolmas, er sarte vinblade, der omhyggeligt er rullet omkring en aromatisk fyldning af ris, urter og krydderier. Disse små pakker dampes eller koges og serveres ofte med et stænk citronsaft.

De er en populær forret eller tilbehør i det middelhavsinspirerede og orientalske køkken og nydes både varme og kolde. Den græske udgave af retten kendetegnes ved, at den som regel tilberedes uden kød.

Spanakopita er en fyldig græsk tærte af dej, fyldt med en rig blanding af spinat, fetaost, løg og krydderurter, indhyllet i sprød filodej eller smørdej. Denne traditionelle ret kendes for sin lagdelte tekstur og sin delikate, men krydrede smag. Spanakopita serveres ofte som forret eller snack og er et populært indslag både til græske fester og i hverdagen.

Den måske mest kendte græske drik er ouzo. Denne klare, anisbaserede likør serveres ofte som aperitif og fortyndes traditionelt med vand og is, hvilket får den til at få en mælkehvid farve.

De klare brændevine tsipouro og raki minder om ouzo, men uden anis. Tsipouro nydes ofte efter et måltid, nogle gange ledsaget af små snacks eller mezedes.

Ligesom mokka koges græsk kaffe i en lille gryde, kaldet briki. Den er kendt for sin kraftige smag og den tykke bundsats i koppen.

En populær kold kaffeversion i Grækenland er Frappé. Den laves af instantkaffe, vand og sukker og rystes for at skabe et skummende lag.

Selv hvis man ikke kan lide kaffe, behøver man i Grækenland ikke undvære lokale varme drikke. Det, der er kendt som "Tsai tou vounou", er en græsk bjergte — en urtete lavet af forskellige planter fra de græske bjergområder. Afhængigt af hvilke urter der vokser i en region, findes der forskellige lokale varianter af bjergteen. De er alle populære for deres aromatiske smag og deres sundhedsmæssige fordele, for eksempel ved forkølelse eller fordøjelsesproblemer.

Panigiri er i videste forstand også en form for navnedagsfejring. Det er en traditionel landsbyfest, der afholdes til ære for beskytterhelgenen i en kirke på denne helgens navnedag. Festlighederne finder ofte sted om sommeren og omfatter traditionel musik, dans, mad og drikke.

Den græske påskefest er den vigtigste højtid i Grækenlands religiøse kalender. Den fejres med adskillige skikke, såsom farvning af æg, bagning af tsoureki (påskebrød) og midnatsgudstjenesten på påskelørdag. På påskesøndag er der store familiemiddage, hvor man traditionelt steger lam.

Højtiden Epifani eller Theofani den 6. januar mindes Jesu Kristi dåb. Et højdepunkt er den rituelle kastning af et kors i vandet og de unge mænds kapdykning for at bjerge det. Den, der finder korset, siges at få held i det kommende år.

Karnevalet i Grækenland er en festlig tid med parader, kostumer og fejring. Byen Patras står for det største og mest berømte karneval i Grækenland, som fejres med farverige optog og fester.